Nyt
og længe ventet album fra Peter Smith
af Per
Wium, musikjournalist
Mange
vil kende Peter Smith fra efterhånden gamle hits som ”Alt det jeg
ville have sagt”, ”Få det godt sammen” og ”It's a shame”.
Og
mange vil kende Smith som én af de to gode Beatles-vokalister i
gennem snart ti år i cover-bandet, Repeatles. Med sin lyse og klare
stemme er det naturligt at han dér især synger McCartney-sangene
fra det omfattende katalog.
Kontraster
Peter
Smith har en lys og smuk stemme. Og han kunne sagtens forfalde til at
bruge den udelukkende til ballader og popsange i lækker og blød
lyd.
Det
gør han ikke, slet ikke. Der er masser af ”bid” i albummet her.
Både i lead-vokalen og i høj grad i akkompagnementet. Det medfører
en masse gode kontraster mellem lækre melodier og råhed i
backingen.Det er uundgåeligt at tænke på netop en Paul McCartney, når man lytter til Peter Smiths nye album. Fælles for de to er en mangfoldighed i udtrykket og så masser af gode kontraster.
Her et
par stikord til et lille udvalg af sangene:
”Og
jeg venter”
Peter
Smith har fat i det rå udtryk i vokalen her. Det klæder både ham
og sangen. Og det understøttes af et lige så råt spil på guitarer
og trommer.Og i netop en velfungerende kontrast til de smukke flerstemmige ”og jeg venter”-kor i sangens hookline.
”Nedlagt”
Igen:
Super aktivt og på den gode måde anmasssende backing. Der er gang i
trommerne, blæsere og guitar. Og Smith trykker den af på en god
måde som sanger.Og så kan han komponere de her iørefaldende sekvenser, man har i ørene længe efter lytningen er slut. Her i B-stykket til verset.
Spændende og effektiv produktion – omend jeg ikke helt forstår den lidt mærkelig slutning. Hellere en ”fade-out” end en kunstig slutning :-)
”Men
når jeg vågner”
Et
veloplagt nummer med musikalske referencer til Paul Simons
”Graceland”-album. Måske ubevidst, men det levende
akkompagnement og den karakteristiske guitar-figur bringer på den
gode måde tankerne hen på Simons verdensmusik-album fra for snart
meget længe siden.Og med noget så efterhånden umoderne – men dejligt befriende – som en klaversolo.
Og
så slutter albummet med en smuk, smuk udgave af ”Shine”,
som sagtens kan ende med at blive både publikums- og radio-hittet
fra den nye varme udgivelse fra Peter Smith.
